Rekruttering hos Kongsby

Rekruttering er en svær størrelse. Dog er det helt afgørende for din virksomheds vækst og fremtid. Enhver virksomhed har brug for kandidater, som kan flytte forretningen og skabe resultater – også på længere sigt. Skal vi hjælpe dig?

Hos Kongsby er vores mål ikke at finde den bedste kandidat til jobbet – målet er at finde den rigtige. Vi ved, at et længerevarende, konstruktivt samarbejde mellem virksomhed og kandidat forudsætter, at der opstår et match mellem kandidaten og virksomheden. Vi leder altså ikke kun efter den dygtigste kandidat – vi leder efter den kandidat, som på lang sigt vil bidrage til vækst og succes og samtidig blive tilstrækkeligt udfordret i sin hverdag.

Når vi matcher kandidater og virksomheder, benytter vi os af vores solide markedskendskab og af et nationalt og international netværk. Vi tilbyder både Search og Headhunting – enten særskilt eller i kombination, når det er relevant.

Vi giver ubetinget garanti

Hos Kongsby vil vi gerne garantere en succesfuld rekruttering for både virksomhed og kandidat. Men en succesfuld rekruttering er ikke slut, når kontrakten er underskrevet. Derfor giver vi ubetinget garanti efter en ansættelse gennem Kongsby. Det er ikke af betydning, hvorfor samarbejdet mellem kandidat og virksomhed ophører. Uanset hvad starter vi processen forfra uden yderligere honorar. Forholdene omkring garantien aftaler vi sammen i den konkrete sag.

Processen for rekruttering

Rekrutteringsprocessen hos Kongsby varer typisk 5-7 uger fra opstart til underskrevet kontrakt. Vi følger en gennemarbejdet proces ved nye rekrutteringer, men vi tilpasser den naturligvis altid efter jeres individuelle behov.

Før ansættelsen

1. Besøg hos virksomheden

Vi besøger jeres virksomhed og afstemmer forventninger med ansættende leder. Vi taler om den ledige stilling, jeres ønsker og om virksomhedens kultur og organisation. Hvis muligt taler vi også meget gerne med nogle af kollegerne, så vi får et helhedsindtryk af jeres organisation.

2. Jobannonce og research

Vi skriver jobannoncen og slår stillingen op på relevante platforme. Derudover gennemgår vi vores egne CV-databaser, laver desk-research og gør brug af vores netværk. Vi får herigennem kontakt til relevante kandidater til stillingen.

3. Interview med kandidater

Vi afholder interview med udvalgte kandidater og finder frem til de bedst egnede, som går videre i processen. Samtalerne afholdes lokalt – uden for virksomheden – med diskretion.

4. Møde med kandidater og virksomheden

Vi præsenterer kandidaterne og virksomheden for hinanden. Her kan virksomheden og kandidaten lære hinanden bedre at kende, så begge parter kan vurdere, om der er et match. Det er afgørende for den kommende ansættelse.

5. Yderligere vurdering af kandidater

Vi foretager yderligere vurderinger af udvalgte kandidaters personprofil gennem interviews, personlighedstest, kognitiv test og referencer. Det er med til at afklare, om der kan opstå et stærkt match mellem kandidaten og virksomheden, og om kandidaten vil falde til i rollen.

6. Rapportering til virksomhed og kandidat

Vi holder virksomheden opdateret på vores analyse af kandidaten, og vi giver sparring omkring ansættelse og ledelse af den nye medarbejder.

Under ansættelsen

7. Endelige kontrakt

Sidste samtale og fastlæggelse af aftale Virksomhed og kandidat afholder sidste samtale, og sammen indgår de en aftale om de praktiske forhold i forbindelse med ansættelsen.

Efter ansættelsen

8. Onboarding

Efter tre måneder besøger vi virksomheden igen. Her holder vi en samtale med virksomheden og den nye ansatte, hvor vi bidrager med sparring og rådgivning.